Det Større Billede - Kranier
Home Dansk English Nederlands Español Italiano Svenska Deutsch Ruski 繁 Türk Alle sider Om os Kontakt
 
Kranier

Kranier
Hvis der er ét bevis for, at den fremherskende historieskrivning ikke giver nogen mening og at videnskaben bevidst ser den anden vej, er det antallet af uforklarlige kranier, der er blevet fundet over hele verden. Selvom uafhængige institutter har konstateret, at deres DNA ikke er menneskelig, fortsætter de etablerede med at komme op med de mest bizarre forklaringer på deres mærkelige form.

Elongated skull with red hair, as there have been found many in Paracas, Peru

Aflangt kranium med rødt hår, som der er fundet mange af i Paracas, Peru


Aflange kranier

Det mest almindelige afvigende kranium er det såkaldte "aflange kranium". Mange af disse kranier er blevet fundet i Peru især nær Nazca linjerne og Paracas (1). Nye fund gøres stadig med en vis regelmæssighed f.eks. af gravrøvere, der udbyder dem på det sorte marked. Kranierne er kendetegnet ved deres flade, aflange form (2) og i mange tilfælde stadig med hår og mumificeret hud (3). Kranierne kan ses i bl.a. det private museum "Paracas History Museum" (4), det regionale museum i Ica.

Lignende kranier er blevet fundet over hele verden, i Bolivia, Frankrig, Norge, Malta, Egypten, det nordlige Irak, Ukraine, Sibirien (5), Sydafrika (den såkaldte "Boskop Mand") og Vanuatu i Oceanien.

Disfiguring of the skull
Den nuværende videnskab hævder, at det var forårsaget af en gammel skik, hvor folk forbandt spædbørns hoveder så stramt, at de blev deforme. Bortset fra spørgsmålet om, hvorfor fænomenet tilsyneladende fandt sted over hele verden, i kulturer, som ikke var i kontakt med hinanden, er det ifølge samme videnskab teknisk umuligt. Faktum er, at de fundne kranier undertiden rummæssigt er næsten dobbelt så store som et menneskekranie. Mange kranier mangler også visse kraniesuturer, som vi har, herunder den frontale sutur og den sagittale sutur (6). Andre har imidlertid en yderligere sutur, der løber diagonalt over panden (7). Knoglen på ​​kranierne er ofte også meget tykkere og fastere end vores.

Skikken med forbundne børns hoveder, som faktisk eksisterede i nogle kulturer, var sandsynligvis en følge af den beundring, befolkningen havde for deres extraterrestriske besøgende, der havde lange hoveder. De efterlignede dem i håb om at blive ligesom dem. Vi finder denne adfærd overalt i verden (8). Men resultatet var meget forskelligt fra de langstrakte kranier (9).

I Egypten blev der ikke blot fundet kranier, men også vægdekorationer og figurer af mennesker med bemærkelsesværdigt lange hoveder, som stammer fra faraonernes æra. Egyptologer afskrev dem som stilistiske skildringer af normale mennesker eller som kongelig hovedbeklædning. Men usædvanligt lange kranier er også blevet fundet i mumier, som f.eks. af Kong Tutankhamon (10).

Replica of king Tutankhamun's mummy at an exposition in New York

Kopi af kong Tutankhamons mumie på en udstilling i New York. Bemærk det lange kranium


Hvem havde sådanne hoveder?

Nogle aflange kranier i Paracas er blevet testet for DNA, men der blev ikke fundet noget match med nogen eksisterende livsform på Jorden (11). Fra kilder i den amerikanske black ops kreds, illuminatis hemmelige operationer, får vi imidlertid det indtryk, at det allerede har været kendt i evigheder, hvem disse mærkelige kranier tilhørte. Ikke kun det, de arbejder endda sammen med entiteterne!

Preston Nichols, en teknisk ingeniør, der arbejdede på det yderst hemmelige Montauk projekt nær New York, erklærede, at alle former for negative extraterrestriske var involveret i projektet, herunder grå og reptiler. Humanoider fra Sirius A stjernesystemet deltog også, siger han (12). Ifølge ham var det de samme mennesker, der blev tilbedt som guder i det gamle Egypten. De har længere hoveder og større øjne end vi har.
De fleste andre kilder siger dog, at de negative humanoider ikke stammer fra Sirius A systemet, men fra Sirius B. Så måske Preston Nichols tog fejl eller var fejlinformeret.

Ikke alle indbyggere i Sirius stjernesystemet synes at være negative for øvrigt. I Suzy Wards bøger (13) kanaliserer hun siriske entiteter, der forklarer, at det er et utroligt omfattende system. Forskellige rumrejsende civilisationer bor der, som alle ser forskellige ud. Nogle har en genetisk forbindelse til os jordboere og har observeret og besøgt vores planet, lige så længe vi har eksisteret. Andre er så højt udviklede, at de ikke engang har brug for et legeme eller et rumskib længere og kun bevæger sig gennem den endeløse Skabelse som gruppebevidsthed.

Indfødte stammer i bjergene i Kina og Tibet og Dogon stammen i Mali, Afrika, fortæller også om kontakt med besøgende fra Sirius stjernesystemet for længe siden. Men de synes at være endnu en anden sirisk race, en slags "vandvæsener", der ser ud lidt ligesom havfruer. Præsterne i Dogon stammen fortalte vestlige forskere om eksistensen af ​​endnu en tredje stjerne i systemet, en lille stjerne ved navn Sirius C, længe før mainstream videnskaben opdagede den i 1995 (14).

"Der er myter om guder, der kom ned fra himlen og havde aflange hoveder. De var meget specielle og blev tilbedt." - Igor Skandakov, leder af Museum of Cultural History i Omsk (5)

Anunnakierne

Udover menneskelige besøgende fra Sirius B systemet, har Anunnakierne, de negative humanoide/reptile arter fra Orion konstellationen, angiveligt også lange kranier. For over 200.000 år siden var rumvæsenerne ansvarlige for skabelsen af ​​vores menneskelige art, homo sapiens (15).

De blandede deres egen reptil DNA med DNA fra buskmænd i Sydafrika, som oprindeligt kom fra Lemurien. På den måde skabte de en slaverace, der skulle grave efter guld for dem i miner. Anunnakierne havde behov for guldstøv for at beskytte den svækkede atmosfære på deres egen planet Nibiru mod de barske påvirkninger fra universet. Efter projektet blev Anunnakierne ved med at besøge os regelmæssigt. De blandede sig med vores udvikling på negative måder, selv indtil for nylig.

Desuden sagde forsker Bill Ryan fra Projekt Camelot, der har kontakter inden for black ops kredsen, at Anunnakierne har bemærkelsesværdigt store hager. Beskrivelsen passer sammen med mange fundne kranier, som har en stor, bred hage. Deres bid er ikke lige som hos mennesker, men krumt. På billederne herunder kan den ikke-menneskelige kæbeform og manglen på visse kraniesuturer tydeligt ses.
Human skull Human skull
Extraterrestrial skull Extraterrestrial skull

Foroven: et menneskekranium. Forneden: kraniet af en 8,5 fod højt (!) skelet, der blev fundet (16) nær det gamle område i Puma Punku i Bolivia.

Det menneskelige kranium har en smal hage og et lige bid (til venstre), mens det bolivianske kranium, som sandsynligvis har tilhørt en Anunnaki, har en bred hage og et krumt bid.

Til højre kan du se, at det bolivianske kranium umuligt kan have tilhørt et menneske: den sagittale sutur, der løber fra midten af ​​hovedet på bagsiden og er karakteristisk for homo sapiens, mangler helt her


  Stjernebarn

I 1930 fandt en amerikansk teenagepige et lille, mærkeligt skelet ved siden af ​​en kvindes skelet i en gammel mineskakt over 60 miles sydvest for den mexicanske by Chihuahua. Hun tog kraniet med hjem og beholdt det som souvenir i hendes garage i El Paso, Texas, resten af ​​hendes liv. I 1998 kom to andre indbyggere i El Paso, Ray og Melanie Young, i besiddelse af det mærkelige skelet.

Starchild Starchild Starchild

Melanie var sygeplejerske og kunne ikke tro, at kraniet var en menneskelig defekt. Hun tog det med til forfatter og forsker Lloyd Pye (17), der havde skrevet en bog om humanoider som Bigfoot i Amerika og Yeti i Himalaya og om Anunnakiernes indflydelse på menneskenes udvikling.

Pye var fascineret af kraniet (hvoraf kun den øverste del var tilbage) og fik den DNA testet flere gange. Den viste igen og igen, at kraniet var flere hundrede år gammelt og at skabningens mor må have været menneske, men at faderens DNA ikke forekommer noget sted på Jorden (18). Pye døbte skabningen "Starchild" (Stjernebarn) og tilbød kraniet til videnskaben. De viste imidlertid ingen interesse overhovedet. Senere blev et lignende kranium fundet i Peru (19).

Lloyd Pye (1946 - 2013) with his "Starchild" skull

Lloyd Pye (1946 - 2013) med sit "Stjernebarn" kranium



Andahuaylillas mumien

I 2011 gjorde Renato Davila Riquelme fra Privado Ritos Andinos museet i Cuzco, Peru, en overraskende opdagelse. I landsbyen Andahuaylillas, som ligger cirka 22 miles sydøst for Cuzco og plejede at være en del af Inkariget, fandt han to små mumier (20).

En mumie var ufuldstændig, men da den anden blev pakket ud, dukkede en mærkelig lille figur op. Hovedet var næsten lige så stort som torsoen på 1,5 fod. Dens tandsæt var fuldt udvokset, men havde mange færre kindtænder end mennesker har. Øjenhulerne var også meget større end menneskers. Dens fontanelle var åben, hvilket normalt kun forekommer hos spædbørn under et år gamle.


Davila Riquelme inviterede tre antropologer fra Spanien og Rusland til at komme og tage et kig. De undersøgte det lille væsen og konkluderede, at det ikke kunne være menneske. De ønskede at foretage DNA forskning på væv i den højre øjenhule for at afgøre, om det kunne være extraterrestrisk, men så vidt vi ved, er resultaterne af forskningen aldrig blevet offentliggjort. I juni 2012 begyndte forsker Brien Foerster, også assisterende leder af "Paracas History Museum", på en ny undersøgelse (21).


Kranierne med horn i Sayre

The horned skulls of Sayre

Ægtheden af ​​billedet ovenfor kan umuligt bevises, dog tænkte vi, at det ikke kunne undværes på denne side :)

Ifølge forskellige internet kilder (22) kommer billedet fra en amerikansk avisartikel fra 1916 (23). I den rapporteres om opdagelsen af ​​68 skeletter i en gammel gravhøj nær byen Sayre i Pennsylvania, USA. Bemærkelsesværdigt er det, at skeletterne ikke alene har en gennemsnitlig længde på syv fod (nogle endda længere), men mændene har horn.

Knoglerne blev anslået til at være mindst 700 år gamle. De blev sendt til et museum i New York for at blive undersøgt, men der forsvandt de på mystisk vis og man har intet hørt om dem siden.

Adskillige dage senere erklærede en talsmand i den samme avis, at der ingen kranier var med horn, men "menneskerester blandet med hjortegevirer". Hvorvidt det er sandt, kan ikke siges, fordi at sprede misinformation er en standard procedure hos eliten i sager, der fortsat skal være skjult for offentligheden. Se f.eks. den nedstyrtede UFO nær Roswell i 1947, som blev til en "vejr ballon" den næste dag (24). Under alle omstændigheder ser forklaringen om hjortegevirer ikke ud til at passe med billedet.

Ifølge os øger det faktum, at en hel side i avisen blev skrevet om det dengang og det faktum, at lignende artikler findes om identiske fund på forskellige steder (25), historiens troværdighed. Men da ingen beviser længere er tilgængelige, kan det ikke længere fastslås, om det handlede om sande fakta. Spørgsmålet om i hvilket omfang disse giganter med horn var af extraterrestrisk oprindelse, vil for øjeblikket sandsynligvis forblive ubesvaret.



------------------------------------------------------------------------------------


Del |




Donationer til støtte for vort arbejde modtages
med taknemmelighed Mange tak!!
Hvis du sender os en e-mail, vil vi give dig detaljerne.
he's a spacer